Logo

Sporferie i det svenske

Af Marlene Svendsen

MS

I år besluttede vi at sommerferien skulle bruges på en sporferie i Sverige. Vores første tur af slagsen så vi glædede os rigtig meget. Vi havde en super dejlig tur og poterne tog det hele i stiv arm. Både den lange køretur og de nye omgivelser blev accepteret af dem alle. Så det var bare dejligt. Turen op tog nok omkring 11 timer. Dels fordi vi skulle tilbage lægge over 800 km i en auto camper der absolut ikke er en racerbil .. SMIL .. men også fordi vi holdte en del pauser for både hundenes og vores skyld. Vi havde jo ingen hastværk og tog det hele stille og roligt. Vi var fremme Søndag eftermiddag i Vänersborg hvilket gav både hundene og os tid til at falde til inden vi skulle i ilden med de første spor Mandag morgen.

Mandag morgen skulle Simo og jeg lægge ud. Jeg var jo rystende nervøs som altid og var lidt nervøs for hvordan Simo ville reagerer på det hele. Men alle mine bekymringer blev gjort til skamme. Simo tog straks sporet op og kørte bare derud af. Han var slet ikke i tvivl om hvad det hele handlede om. Ingen tvivl om at han synes det nye terræn var spændende for han var bare tændt på opgaven. Det var bare sådan en fantastisk start og han fik en fortjent 1. præmie i hus.
Så var det Lokka og Frederiks tur. Lokka gik også et super fint spor men hun blev desværre afledt af elg og de fik et tab. Men Frederik var meget tilfreds med deres 2. præmie da hun ellers løste opgaven super fint. Ingen tvivl om at hun er i sit es når hun løser en spor opgave.
Sidst men ikke mindst skulle Ronja og jeg så ud at spore. Jeg var knap så nervøs som om morgenen da jeg jo ville mene, at Ronja og jeg nok burde vide hvordan det skulle gøres. Jeg forventede ganske naivt at hun bare suste igennem som hun gør herhjemme. Men jeg blev da en hel del klogere !! Vores spor startede på åben mark og blot ca. 30 m efter sporstart havde et vildfaren vildsvin besluttet at lave en skrabeplads. Ronja fik straks den nye og meget spændende fært i næsen. Jeg fik hende på sporet igen men uanset hvor vi gik var der bare stærk fært af vildsvin. Den havde simpelthen besluttet sig for at jokke igennem hele vores spor .. SMIL .. så det var en MEGET ukoncentreret Ronja jeg havde i linen - aldrig har jeg da oplevet hende så uartig :o) Men selvom det var svinet hun koncentrerede sig mest om påviste hun dog sporet og endda et par knæk tog hun fuldstændig direkte. Men resten var vist ikke noget at skrive hjem om så vi indkasserede en 2. præmie og den er jeg mægtig glad for ... hmmm …

Tirsdag lagde Simo og jeg ud igen. Han havde overhovedet ingen problemer på sporet og løste opgaven super fint. Han var let at læse og meget ærlig. Nøj hvor var jeg stolt af min lille dreng da han indkasserede sin anden 1. præmie !!
Lokka og Frederik sporede efterfølgende. Lokka var helt tilbage i sin vante gænge og gik et super fint spor uden problemer. De indkasserede også en 1. præmie. Flot !!
Så var det Ronja og jeg der skulle spore. Jeg var rystende nervøs og følte slet ikke den samme tillid som jeg ellers har. Normalt er hun jo hudløst ærlig i hendes sporarbejde men gårsdagens spor sad stadig frisk i hukommelsen. Hun lagde godt ud men igen på første stræk skulle hun efter et vildsvin. Pokkers ! Jeg kunne slet ikke læse at hun gik på frisk fært så det var meget frustrerende. Hun var en bandit !! Vi blev sat på sporet og efterfølgende sporede hun perfekt. Jeg har aldrig fundet så meget schweiss som på dette spor, så ingen tvivl om, at hun gik lige i sporet. Dommeren sagde også det var drøn ærgeligt med den lille afstikker da hun løste resten af sporet som "et tog på skinner" som hun sagde. Så vi fik endnu en 2. præmie.

Onsdag kunne Simo jo holde fridag da han nu havde de to 1. præmie han skulle bruge. Så Lokka og Frederik fik lov til at lægge ud. Igen gik Lokka et spor uden problemer og suste lige igennem til en 1. præmie. Hun er mageløs den lille sorte sporhund :o)
Dernæst skulle Ronja og jeg i ilden igen. I kan selv gætte hvorvidt jeg var nervøs eller ej .. SMIL .. men damen gik faktisk et super fint spor. Hun gav sig god tid og påviste veksler og frisk fært men var helt ærlig og holdt sig til sporet uden svinke ærinder. YES !! Dommeren roste hendes overskud og synes hun sporede ganske godt. Dejligt !! Endelig fik vi en 1. præmie i hus !!

Torsdag var det kun Ronja der skulle spore da både Simo og Lokka jo havde fået deres to 1. præmier i hus. Vi lagde ud allerede kl. 08:00 så vi var tidligt på den. Ronja gik et super godt spor. Hun havde masser af overskud og hun var fantastisk i linen. Det var bare fedt endelig at være tilbage hvor jeg kender hende. Det var en super god oplevelse og dommeren var meget begejstret for hende og belønnede hende ganske velfortjent med en 1. præmie. HURRA.

Efter morgenmad fik vi pakket bilen og gjort rent i hytten. Ved middagstid dragede vi mod Torsvik hvor vi skulle gå de ordinære prøver om Fredagen. Vi fandt en camping plads tæt på vores mødested så det var bare perfekt.

Vi mødtes med dommeren på en tankstation og fulgtes ad ud til det område hvor vi skulle spore. Inden vi gik i gang fik vi en snak med dommeren hvor han fortalte lidt om hvad hans forventninger var til os og vi fik mulighed for at stille spørgsmål. Det var en god og afslappende start - de er nu nogle flinke mennesker de svenskere :o)

Ronja skulle lægge ud med første spor. Ingen tvivl om, at damen bare var klar !! Hun tager fint sporet op og vi tøffer derud af. Lige pludselig drejer hun skarpt til venstre og pisker afsted. Jeg stopper op - hun sætter sig halsende ned med et kæmpe smil der går fra øre til øre .. ingen tvivl om hvad hun havde gang i den lille bandit !! Heldigvis var hun så tydelig i sit sprog at jeg uden at være i tvivl fik hende tilbage. Jeg gik lidt frem på sporet og satte hende på igen. Nu sporede hun fint og vi kom godt afsted. På et tidspunkt kom vi forbi et "opholds sted" for elgene. Der var en pæl med en slikkesten og rundt omkring var der godt trampet ned. Jeg kunne se på hende at det trykkede hende lidt med den kraftige fremmede fært og hun mistede fokus. Så jeg stoppede op og lod hende arbejde stille og roligt. Efter nogle minutters søgen fandt hun roen igen og løste knækket der lå lige midt i det hele og herefter sporede hun super fint til sporslut. Sikke en dejlig oplevelse !!
Ved sporslut fik jeg stor ros af dommeren for vores samarbejde. Det blev jeg rigtig glad for. Det er jo noget jeg har kæmpet med idet jeg har haft en del problemer med at holde hovedet koldt i sådanne situationer. Min nervøsitet har simpelthen fået klappen til at gå ned. Så det var lidt en sejr for mig at få ros for at være god til at læse min hund og for vores gode samarbejde. YES ! Championats titlen var i hus - fantastisk !!
Næste ekvipage var Lokka og Frederik. Jeg tror jeg var mere nervøs end Frederik .. smil .. men det er virkelig nervepirrende bare at stå der og vente. Men da de endelig dukkede op var det med armene oppe over hovedet. FEDT !! Den lille sportrold havde imponeret dommeren og havde gået et fantastisk spor. Frederik fik en super kritik ved sporslut. Fantastisk og endnu en championats tittel var i hus !!
Sidste mand var Simo - nu havde vi jo lidt at leve op til må man sige. Men jeg forsøgte at holde hovedet koldt. Simo lagde ud i stram line - han var bare helt klar. Nu havde han jo også holdt pause i et par dage. Jeg kunne mærke at han reagerede mere på frisk fært end han havde gjort på de andre to spor så der var knald på ham. Sporet gik blandt andet lige igennem en vildsvine opholdsplads. Så jeg brugte lige at stoppe lidt op et par gange for at få lidt ro på ham. Men han var ærlig og løste opgaven super fint. Dommeren var også meget tilfreds med hans arbejde og igen fik jeg stor ros for min måde at føre ham på. Endnu en god sporoplevelse og endnu en championats tittel i hus. Det var bare helt vildt :o)))

Ja - ingen tvivl om at vi kørte hjem med armene helt oppe over hovedet .. SMIL .. Sikke nogle fantastiske oplevelser, fantastiske omgivelser og fantastiske mennesker. Alt i alt en fantastisk sporferie der klart kan anbefales :o))

alletresese3