
DKKs Schweisshundeudvalg
Schweissprøveregler
Indholdsfortegnelse
|
Afsnit |
Indhold |
Side |
||
|
1. |
|
|
Schweissprøvernes
formål |
3 |
|
2. |
|
|
Klubbernes
prøveprogram |
3 |
|
3. |
|
|
Prøvens
organisering |
3 |
|
|
3.1 |
|
Prøveleder |
3 |
|
|
3.2 |
|
Dommere |
3 |
|
|
3.3 |
|
Hjælpere |
3 |
|
4, |
|
|
Adgang
til prøverne |
3 |
|
|
4.1 |
|
For mange tilmeldte - lodtrækning |
4 |
|
5. |
|
|
Adgangskrav |
4 |
|
|
5.1 |
|
Definition af alderskrav |
4 |
|
6. |
|
|
Særlige
bestemmelser for dommere, prøveleder og hjælpere |
4 |
|
7. |
|
|
Kupering
m.v. |
5 |
|
8. |
|
|
Vaccinationer |
5 |
|
9. |
|
|
Sundhedskrav |
5 |
|
10. |
|
|
Hunde
som ikke kan afprøves |
5 |
|
11. |
|
|
Løbske
tæver |
5 |
|
12. |
|
|
Doping |
5 |
|
13. |
|
|
Tilmelding |
6 |
|
14. |
|
|
Gebyr |
6 |
|
15. |
|
|
Klager |
6 |
|
16. |
|
|
Ejerforhold |
7 |
|
17. |
|
|
Framelding |
7 |
|
18. |
|
|
Tilbagemelding
af gebyr |
7 |
|
19. |
|
|
Program
og bedømmelsesskema |
7 |
|
20. |
|
|
Ankomst |
7 |
|
21. |
|
|
Kontrol
af hundenes identitet og sundhed |
8 |
|
22. |
|
|
Forsikring/ansvar |
8 |
|
23. |
|
|
På
prøveområdet |
8 |
|
24. |
|
|
Opførsel |
9 |
|
25. |
|
|
Blod,
skind og dyr |
9 |
|
26. |
|
|
Sporenes
opbygning |
10 |
|
|
26.1 |
|
Specielt for 400 m. / 3 ti. |
10 |
|
|
26.2 |
|
Specielt for 400 m. / 20 ti. |
10 |
|
|
26.3 |
|
Specielt for 1000 m. |
10 |
|
|
26.4 |
|
Rapportering |
11 |
|
27. |
|
|
Udlægning
af spor generelt |
11 |
|
|
27.1 |
|
Specielt for udlægning af overnatningsspor |
12 |
|
|
27.2 |
|
Specielt for udlægning af rapporteringsspor |
12 |
|
28. |
|
|
Bedømmelse
af ekvipagen |
13 |
|
|
28.1 |
|
Remarbejde |
13 |
|
|
28.2 |
|
Rapportering |
14 |
|
|
|
28.2.1 |
Bringselsrapportering |
14 |
|
|
|
28.2.2 |
Frirapportering (Verweisen) |
14 |
|
|
|
28.2.3 |
Totverbellen |
14 |
|
|
28.3 |
|
Afrunding af sporet |
15 |
|
29. |
|
|
Kritik
|
15 |
|
30. |
|
|
Efter
prøven |
15 |
1. Schweissprøvernes formål er
1. at fremme interessen for schweissarbejdet
2. at tjene avlsarbejdet, ved at finde frem til hunde med
gode egenskaber for schweissarbejde
3. at afprøve hundene under naturtro forhold
4.
at prøverne ikke
er konkurrencer; men anlægs- og kvalitetsprøver
2. Klubbernes prøveprogram
Schweissprøver kan afholdes
af DKK, samarbejdende foreninger og specialklubber.
Alle
prøver meddeles af den arrangerende specialklub/forening til DKK senest 1. februar
i afholdelsesåret.
Afholdes der ekstra prøver i løbet af året, meddeles dette til DKK senest 3
uger før prøvens afholdelse.
Alle
prøver offentliggøres på DKK’s hjemmeside.
3. Prøvens organisering
3.1 Prøveleder
Den
af den arrangerende klub udpegede prøveleder er højeste myndighed på prøven
bortset fra bedømmelsen af hundene og i klagesager. Prøveleder er ansvarlig for
prøvens afvikling og afgør de tvivlsspørgsmål, der opstår. Prøveleder har ansvaret for at:
3.2 Dommere
Den
arrangerende forening/specialklub eller dennes prøveleder inviterer dommere til
klubbens prøver. DKK udpeger dommere til DKK’s prøver. Der må kun anvendes
DKK-godkendte dommere. (Liste findes på DKK’s hjemmeside).
Så længe hundene er til bedømmelse er disse og deres førere underlagt dommerne
og disses afgørelser.
Er der elev eller aspirant med ved bedømmelsen
henvises til ”Regler for uddannelse til schweissdommer”, se
www.dansk-kennel-klub.dk
3.3 Hjælpere
Der
bør foruden dommeren være en stifinder, en vildtbærer og evt. en hornblæser på
hvert hold.
4. Adgang til prøverne
Adgang
til prøverne har alle hunde med DKK eller anden FCI - anerkendt stambog samt
andre identificerbare (chipmærkede eller tatoverede) hunde, der ikke er
registreret i andre stambogsførende organisationer.
Ikke
stambogsførte hunde skal have et prøvenummer udstedt af DKK inden tilmelding
til prøven – eller i forbindelse med tilmeldingen.
Prøvenummeret
fås ved indsendelse af prøvenummeransøgning, der findes på DKK’s hjemmeside –
www.dansk-kennel-klub.dk
Den
arrangerende klub kan kræve medlemskab for deltagerne, herunder både for ejer
og fører, ligesom den arrangerende klub kan begrænse antal deltagende hunde på
prøven.
Den
arrangerende forening/specialklub/prøveleder afgør hvilke typer spor med/uden
rapportering der afprøves på.
4.1 For mange tilmeldt - lodtrækning
Specialklubberne
arrangerer prøver for klubbernes egne racer.
Ved
for mange tilmeldinger på DKK-arrangerede prøver udvælges deltagerne ved
lodtrækning.
5. Adgangskrav
For 400 m/3 timer spor gælder
følgende:
Ingen
aldersbegrænsning/alderskrav for deltagelse.
For 400 m/20 timer spor gælder følgende:
Hunden
skal have opnået 1. præmie på 400 m/3 timer spor eller mindst tilsvarende
udenlandsk prøve bedømt af en FCI anerkendt dommer.
Der
er ingen aldersbegrænsning for deltagelse.
For 1000 m/20 timer spor gælder følgende:
Hunden
skal være mindst 2 år og have opnået 1. præmie på 400 m/20 timers spor eller
mindst tilsvarende udenlandsk prøve bedømt af en FCI anerkendt dommer.
For 1000 m/40 timer spor gælder
følgende:
Hunden
skal være mindst 2 år og have opnået 1. præmie på 1000 m/20 timer spor eller
mindst tilsvarende udenlandsk prøve bedømt af en FCI anerkendt dommer.
5.1 Definition af
alderskrav
Hunden
skal have opnået alderskravet til den pågældende prøve på dagen for prøvens
afholdelse.
6. Særlige bestemmelser
for dommere, prøveleder og hjælpere
Ingen
ved prøven fungerende dommer eller prøveleder kan anmelde hund, fremføre eller
lade fremføre hund til afprøvning.
Skal
hjælpere afprøves på dagen, er det prøveleders ansvar, at disse afprøves på et
ukendt spor.
7. Kupering m.v.
Halekuperede
hunde født efter den 1. juni 1996 kan ifølge dansk lovgivning ikke deltage,
uanset i hvilket land hunden er født. Forbuddet omfatter også hunde, som har fået
halen kuperet af veterinære årsager, uanset om man har en dyrlægeerklæring.
Følgende racer er dog undtaget for halekuperingsforbuddet: ruhåret hønsehund,
korthåret hønsehund, breton, vizsla og weimaraner.
Såfremt
en hund er født stumphalet, skal det for dansk opdrættede hundes vedkommende
fremgå af hundens stambog. For udenlandsk opdrættede hundes vedkommende skal
der fremlægges en engelsksproget dyrlægeattest, der er udstedt i det land, hvor
hunden er opdrættet, på, at hunden er født stumphalet. For hunde født efter 1.
oktober 2004 er det dog kun følgende racer, der på stambogen kan få påført, at
de er født naturligt stumphalet: Australian shepherd, Boston terrier, Bouvier
des flandres, Dansk/svensk gårdhund, Engelsk bulldog, Entlebucher sennenhund, Fransk
bulldog, Gos d’atura catala, Jack Russell terrier, Karelsk bjørnehund, King
charles spaniel, Mudi, Old English sheepdog, Perro de agua espanol, Polski
owczarek nizinny, Pyrenæisk hyrdehund, Pyrenæisk hyrdehund m/korthårshoved,
Västgötaspids, Welsh corgi pembroke.
For
alle andre racer (med undtagelse af breton, korthåret hønsehund, ruhåret
hønsehund, vizsla og weimaraner, som er undtaget fra halekuperingsforbuddet)
gælder, at hunde uden hale eller med kun dele af halen født efter den 1.
oktober 2004 anses for at mangle legemsdele og kan dermed ikke deltage på
prøver.
8. Vaccinationer
For
at deltage på prøve skal en hund være vaccineret mod hundesyge og parvovirus.
Vaccinationen
skal være foretaget senest 14 dage før prøvedagen. For hunde op til 24 måneder
gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. For øvrige gælder, at
vaccinationen højst må være 4 år gammel. Dokumentation for vaccination skal
kunne fremvises.
Udenlandske
hunde skal yderligere være rabiesvaccinerede i henhold til den til enhver tid
gældende danske lovgivning.
9. Sundhedskrav
Hunde,
som afprøves, skal være i god mental og fysisk sundhedstilstand og ikke vise
tegn på sygdom. En hund må således kun deltage på prøve, såfremt den på
prøvedagen ikke udgør nogen smittefare. Ved tvivl skal fremlægges
dyrlægeattest, der bekræfter dette.
10. Hunde som ikke kan
afprøves
11. Løbske tæver
Løbske
tæver kan anmeldes. Disse afprøves sidst, og skal indtil afprøvning sammen med
føreren opholde sig på et af prøveleder nærmere anvist sted.
12. Doping
Det
er forbudt at behandle hunde med stoffer, der neddæmper eller opildner
temperament eller ydeevne (doping).
Dopingkontrol
kan ske ved udstillinger, skuer, prøver, konkurrencer og andre aktiviteter.
Anmodning
om dopingkontrol (fra andre end officials, arrangementsledelse eller dommere)
af en hund skal sammen med en begrundelse for kontrollen indgives skriftligt
til arrangementsledelsen på dagen. Anmodningen skal vedlægges et gebyr på kr.
1.000, der fortabes, såfremt testen er negativ.
Samtlige
omkostninger ved kontrol og efterfølgende test betales af hundens ejer, hvis
testen er positiv.
Hvis
testen er negativ, betales omkostningerne ved kontrol og efterfølgende test af
den arrangerende klub.
Indgives
der anmodning om dopingkontrol af en hund, skal arrangementsledelsen indkalde
den pågældende hunds ejer/fører for høring og meddelelse om, at hunden skal
stille til dopingkontrol på dagen.
Det
påhviler arrangementsledelsen at tilkalde en dyrlæge for udtagelse af
blodprøve, urinprøve, hårprøve og næsesvaberprøve på dagen.
De
udtagne prøver opbevares af dyrlægen.
Arrangementsledelsen
orienterer DKK om den udførte dopingkontrol, hvorefter det på baggrund af
anmodningens karakter aftales med dyrlægen, hvilke analyser der skal foretages.
Når
analyseresultatet foreligger, træffer DKK’s sundhedsudvalg afgørelse om,
hvorvidt der har foreligget doping.
Sundhedsudvalgets afgørelse tilstilles DKK’s bestyrelse, som træffer afgørelse om, hvorvidt en sag kan betragtes som afsluttet eller skal videregives til DKK’s disciplinærnævn til behandling i henhold til DKK’s love.
Personer,
der afviser at stille til dopingkontrol eller udebliver fra kontrol,
indberettes til DKK’s bestyrelse, som derefter træffer afgørelse om, hvorvidt
sagen skal overgives til DKK’s disciplinærnævn til behandling i henhold til
DKK’s love.
13. Tilmelding
Der
kan til specialklubbernes prøver anmeldes på de af specialklubben autoriserede
anmeldelsesblanketter. Til DKK’s prøver kan kun anvendes de af DKK autoriserede
anmeldelsesblanketter, som fås ved henvendelse til DKK’s kontor, eller online
via DKK’s hjemmeside: www.dansk-kennel-klub.dk.
Anmeldelsesfristen
er 3 uger. Efteranmeldelser modtages kun såfremt der er plads på prøven.
Hvis en hund efter
tilmelding kvalificerer sig til næste niveau, kan den opgraderes efter
tilmelding. Fører skal henvende sig til prøveleder, der afgør om der kan
skaffes plads på prøven.
14. Gebyr
Anmeldelsesgebyret
fastsættes af DKK for ét år ad gangen.
Anmeldelsesgebyret
skal være indbetalt, inden anmeldelsesfristens udløb, da prøvedeltager ellers
kan miste sin ret til at deltage. Ved for sen indbetaling er det op til
arrangøren at afgøre, hvorvidt en hund kan deltage. Der kan pålægges et
ekstragebyr, hvis indbetalingen foretages for sent, ved manglende
adresseændring, eller hvis andre registrerings- eller betalingsforhold ikke er
i orden ved anmeldelsesfristens udløb.
15. Klager
Ønsker
en deltager at klage, skal prøveleder mundtligt gøres opmærksom på dette på
dagen.
Prøveleder
skal forsøge at forlige klagen på dagen. Lykkes dette ikke, skal den skriftlige
klage sendes til DKK inden 8 dage. Klagegebyr på kr. 500,- indsendes sammen med
klagen. Klagegebyret tilbagebetales, hvis klager får medhold.
Klager
behandles af DKK’s schweisshundeudvalg. Inden klagen behandles indhentes udtalelser
fra alle implicerede parter. Der kan desuden indhentes udtalelser fra andre
relevante personer (vidner/prøveleder eller andre).
Når
sagen således er oplyst bedst muligt, vil den indklagede blive gjort bekendt
med alle udtalelser, der belyser sagen, og vil få mulighed for en afsluttende
kommentar.
Efter endt klagebehandling indstiller DKK’s
schweisshundeudvalg sagens afgørelse til DKK’s bestyrelse til endelig
godkendelse.
Ved
klager over bedømmelsen er dommerens bedømmelse inappellabel. Ved dommerens
overtrædelse af DKK’s Schweissprøveregler kan DKK’s schweisshundeudvalg ændre
dommerens afgørelse; dette vil normalt være i form af, at prøveresultatet
annulleres.
Alle
afgørelser vil blive offentliggjort på DKK’s hjemmeside.
16. Ejerforhold
Eventuelt
ejerskifte på hunden skal være registreret i DKK - også hvad angår eventuel
adresseændring. Er disse ting ikke i orden, kan hunden nægtes deltagelse.
17. Framelding
Framelding
skal ske skriftligt til prøveleder.
18. Tilbagebetaling af
gebyr
Tilbagebetaling
af det fulde gebyr kan kun finde sted, hvis hunden på grund af sygdom/løbetid
ikke kan deltage, hvilket må dokumenteres ved tilsendelse af dyrlægeattest
senest 3 dage efter prøven er blevet afholdt.
Hvis
fører får forfald tilbagebetales prøvegebyret normalt ikke.
Prøvearrangør
er ikke forpligtet til at returnere indbetalt anmeldelsesgebyr i tilfælde af
aflysning på grund af force majeure.
19. Program og bedømmelsesskema
Prøveleder
sørger for at der foreligger et prøveprogram. Hundene opdeles i hold med ca.
5-8 hunde på 400 m sporene og ca. 4 hunde på 1.000 m sporene. Der bør dog være
færre på hold med mange ekvipager, der er tilmeldt med rapportering.
Prøveleder
sikrer, at der er bedømmelsesskema (rekvireres hos DKK) til rådighed for hver
tilmeldt hund.
Prøveleder
er ansvarlig for, at bedømmelsesskemaer på forhånd er udfyldt med faktuelle
oplysninger.
20. Ankomst
Prøveleder
giver en kort parole ved starttidspunktet.
Der
oplyses om regler for færdsel på terrænet; ingen løse hunde, luftearealer,
hvordan tilskuere skal forholde sig m.v.
Tilskuere
har kun adgang til de enkelte spor efter aftale med hundeføreren og dommer.
Evt.
dommerændringer offentliggøres.
Der
foretages lodtrækning om startrækkefølgen. Der tages i så stor udstrækning som
mulig hensyn til rapportører og ikke-rapportører. Spornumrene indføres i
kataloget
Kun
anmeldte hunde har adgang til at deltage på prøven.
Hundefører
skal medbringe følgende på prøven:
•
Stambogscertifikat/prøvenummer
•
Evt. resultatbog
•
Vaccinationsattest
•
Evt. modtaget kvittering for anmeldelsen samt nummerskilt.
Prøveleder
indsamler resultatbøger mv. umiddelbart før prøven påbegyndes.
21. Kontrol af hundenes
identitet og sundhed
Prøvelederen
kan på prøvedagen foranstalte kontrol af hunden - f.eks. identitetskontrol,
vaccinationskontrol m.m. Prøveleder er forpligtet til at sørge for, at der er
en scanner til rådighed på prøven.
Tredjemands
anmodning om ID-kontrol af hunde skal sammen med en begrundelse for kontrollen
indgives skriftligt til prøveleder på dagen, inden hunden afprøves. Anmodningen
skal vedlægges et gebyr på kr. 200,-, der fortabes, såfremt kontrollen er
uberettiget.
22. Forsikring/ansvar
Hunde,
der befinder sig på prøveområdet, skal være omfattet af en dækkende lovpligtig
ansvarsforsikring. Hundeejeren er ansvarlig for et hvert uheld eller enhver
skade, hans/hendes hund eventuelt måtte forvolde.
23. På prøveområdet
Det
er prøvedeltagers eget ansvar at møde i god tid til prøven, så hunden er til
stede, når den skal bedømmes.
Hundene
skal overalt på prøveområdet føres i line.
Hvis
en hund opfører sig aggressivt eller på anden vis er til gene for andre
mennesker og/eller hunde, kan den bortvises af prøveledelsen. Prøveledelsen kan
endvidere inddrage den på dagen tildelte præmiering. Enhver bortvisning eller
inddragelse af præmiering indberettes til DKK med kopi til specialklubbens
bestyrelse.
Hvis
en prøvedeltager/tilskuer ikke følger prøveledelsens opfordring til at fjerne
hunde fra varme biler, kan prøveledelsen foretage én eller flere af følgende
sanktioner mod den pågældende prøvedeltager/tilskuer:
Afstraffelse
af hunde medfører øjeblikkelig bortvisning, inddragelse af evt. opnået
præmiering og efterfølgende indberetning til DKK med kopi til specialklubbens
bestyrelse.
Enhver
hund afprøves for ejerens regning og risiko, og uheld af enhver art er DKK og
den arrangerende specialklub uvedkommende.
På
prøveområdet har enhver pligt til at efterkomme de henstillinger, som
prøveledelsen fremkommer med. Personer, som overtræder prøvereglementet
og/eller ikke efterkommer prøveledelsens henstillinger, kan bortvises fra
prøveområdet. Afgørelse herom træffes af prøveledelsen. Prøveledelsen kan
indberette hændelsen til DKK’s schweisshundeudvalg, som derefter træffer
afgørelse om, hvorvidt sagen kan betragtes som afsluttet eller skal videregives
til DKK’s bestyrelse med evt. indstilling om senere afgørelse i DKK’s
disciplinærnævn.
Alle
indberetninger skal indeholde begrundelse for den foretagede handling. Alle
indberetninger behandles af DKK’s schweisshundeudvalg.
24. Opførsel
Al
utilbørlig kritik af en dom, nedsættende ytringer om en fungerende dommer, og
fjernelse af en afprøvet hund eller udeblivelse, mens prøven stadig pågår,
såvel som usømmelig omgangstone og anden overtrædelse af dette reglement kan
medføre fortabelse af retten til tildelt præmie samt eventuelt bortvisning fra
prøven.
Afgørelse
herom træffes af prøveledelsen. Prøveledelsen skal indberette hændelsen til
DKKs Schweisshundeudvalg med kopi til specialklubbens bestyrelse, som derefter
træffer afgørelse om, hvorvidt sagen kan betragtes som afsluttet eller skal
videregives til disciplinærnævnet til behandling i henhold til DKK’s love.
Der
må kun anvendes schweiss fra hjortevildt. Dog kan der på 3 timers spor anvendes
okseblod. Der må på samme prøve kun anvendes schweiss fra samme vildtart.
Der
må intet tilsættes schweissen. Schweiss sies for urenheder. Skaffes schweiss
lokalt, skal det nedfryses senest 12 timer efter udtagningen/opsamlingen. Urent
schweiss med waid- eller leverrester må ikke anvendes.
Dråbeudlægning
Der
skal anvendes 1/4 liter schweiss fra klovbærende vildt fra samme vildtart på
hele prøven. Ingen tilsætning til blodet er tilladt
Til rapportering skal anvendes yderligere 1/8 l.
schweiss. Schweissen skal sprøjtes ud med sprøjteflaske og altid i lægges i sporets
retning.
Færtsko
På samtlige
spor kan udlægning ske med færtsko.
For 400 m /3 timer afgør arrangerende
forening/specialklub, om der er mulighed for afprøvning på færtsko.
Der skal anvendes klove fra hjortevildt og schweiss
fra samme vildtart.
Ved færtskospor anvendes 1/10 l. schweiss til remarbejde og yderligere 1/20 l.
til rapportering.
På rapporteringssporet anvendes samme klove som til
remsporet. Schweissen sprøjtes ud dels på sporet og dels på klovene.
Hunde kan kun afprøves på færtskospor efter ønske
fra hundeføreren.
Der skal være et stykke hjortevildt til rådighed for
hunde, der skal afprøves i rapportering. Der kan anvendes et påkørt stykke
vildt, nedfrosset uden opbrækning, eller der kan købes et lam om efteråret.
Til
hunde, der kun afprøves i remarbejde, må anvendes dyreskind, gerne udstoppet
(stråbuk).
Der
må ikke anvendes materialer - blod, klove, skind eller dyr – medbragt af
prøvedeltagerne.
26. Sporenes opbygning
Sporet
udlægges i alle former for skov, på kortere strækninger eventuelt gennem
tættere bevoksning, dog således, at dommeren hele tiden har overblik. En del af
sporet kan følge en veksel, og hele sporets opbygning skal i videst mulige
omfang nærme sig praktisk eftersøgning. Skovenge må passeres, når de ikke er indhegnet.
Skovafdelinger udelukkende med så høj bundvegetation, at det tydeligt kan ses,
hvor sporet er lagt, bør undgås. Smalle vandløb passeres direkte på tværs. Der
bør ved valg af terræn erindres om, at der ønskes ensartet sværhedsgrad landet
over, da det ikke er føreren; men hunden, der skal afprøves.
Sporet skal følge terrænet på naturlig vis. Knæk må
gå til samme side. De skal være forskellige fra spor til spor.
Sporet
skal være 400 m langt og være opbygget således, at der er et vinkelret knæk ved
ca. 100 m og 300 m. Knækkene må variere op til 30 – 40 m før og efter. De
første 50 m skal sporet være lige.
Anskudssted markeres ved
afsætning af rigeligt schweiss. Endvidere anbringes her lede- og
flugtretningsbrud med en lodret gren og en anden gren afbarket i den ene ende
som placeres nøjagtig i sporretningen.
Omkring 200 m og ved sporets
afslutning markeres sårlejer ved tiltrædning af stedet og afsætning af rigeligt
schweiss.
26.2 Specielt for 400 m / 20
timer
Sporet
skal være 400 m langt og være opbygget således, at der er et vinkelret knæk ved
ca. 100 m og 300 m. Knækkene må variere op til 30 – 40 m før og efter.
Anskudsstedet
markeres ikke, men der anvises et område på ca. 20 m x 20 m. (kassen)
I forbindelse med et af
knækkene, hvor det er naturligt for sporets forløb, laves en tilbagegang på ca.
20 m. Det må ud
fra terrænet afgøres i hvilket knæk tilbagegangen skal være. Den må ikke være
ens ved samtlige spor på en prøve.
Er der fra sidste knæk til dyrets placering 100 m eller derunder må
tilbagegangen ikke være i sidste knæk.
Omkring 200 m og ved sporets
afslutning markeres sårlejer.
26.3 Specielt for 1.000 m spor
Sporet
skal være 1.000 m langt og opbygget så jagtnært som muligt. Der skal være 3
vinkelrette knæk efter henholdsvis ca. 200 m, 400 m og 800 m. Sporet lægges
herudover med lette sving.
Anskudsstedet markeres ikke;
men der anvises et område på ca. 20 m x 20 m.
I forbindelse med et af
knækkene, hvor det er naturligt for sporets forløb laves en tilbagegang på ca.
20 m. Det må ud
fra terrænet afgøres i hvilket knæk tilbagegangen skal være. Den må ikke være
ens ved samtlige spor på en prøve.
To steder og ved sporets
afslutning markeres sårlejer.
26.4 Rapportering
På alle typer spor kan hunden
afprøves i rapportering
Ved udførelse af
rapportering kan rapporteringsformerne ikke blandes. Eksempel: Hvis der
anvendes bringsel, skal hele rapporteringen gennemføres som
bringselsrapportering.
Er hunden tilmeldt som rapportør,
forlænges sporet lige ud fra sidste sårleje med 200 m, med et vinkelret knæk
omkring midten under brug af yderligere 1/8-del liter schweiss.
Ved færtskospor bruges samme sæt klove som til sporet og der anvendes 1/20 l
schweiss.
På rapporteringssporene skal anvendes et dyr, dette må gerne være delvis
frosset, er det brækket op, skal det være syet sammen undtagen i evt. skudhul.
Udlægningen af rapporteringssporet skal ske umiddelbart inden hunden afprøves
dvs. når hunden starter på remarbejdet.
27. Udlægning af spor
generelt
Prøvelederen kan sammen med en person, der kender
terrænet, udarbejde skitse-og spormarkering for dommeren..
Schweiss
skal udlægges af dommeren. Såfremt dommeren undtagelsesvis ikke kan være til
stede ved udlægningen aftales med denne, hvem der skal udlægge schweissen
f.eks. aspiranten.
Alle,
der deltager i schweissudlægningen, skal bevæge sig foran udlæggeren.
Al
færdsel på og ved sporene skal foregå, så der er mindst mulig synlige spor.
Ingen
spor må udlægges på sne.
Sporene
kan måles ved at tælle skridt. Der kan regnes med 120 skridt pr. 100 m samt
kontrolmåling på et detaljeret skovkort.
Det
er alene dommerens ansvar, at sporene er korrekt udlagt, hvorfor sporlæggerne
bør være meget omhyggelige, når sporene opmærkes.
Ved
sporets start opsættes en seddel, hvorpå der er anført spornummer, sporlængde,
forlængelse til rapportering, tidspunkt for schweissudlægning og hvem, der har
udlagt schweissen.
Anskudsstedet
er sporets startsted og udføres således:
Stedet trampes let til. Der udlægges rigeligere med schweiss her og de første
meter ud af sporet, således at der forekommer en stærk fært.
Slutningen
af sporet markeres tydeligt, således at vildtbæreren ikke er i tvivl om stedet.
Dyret må ikke slæbes men skal bæres og det skal lægges ind direkte bagfra, ikke
fra siden eller lign.
For
enden af et spor – uden rapportering - skal lægges et dyreskind, gerne
udstoppet (stråbuk), eller evt. et løb eller et stykke hjortevildt.
Sårlejer
herunder sårleje ved sporenes afslutning laves ved at der trampes, laves lidt
opskrab og udlægges ekstra (rigeligt) schweiss.
Der
skal være mindst 100 m mellem 2 spor. Spor kan dog godt starte på hver side af
en skovvej, hvis sporene går i hver sin retning.
Ved
1.000 m spor skal afstanden dog være 200 m.
27.1 Specielt for udlægning
af overnatningsspor
Schweissudlægning
skal ske dagen før prøven efter kl. 12.00 for 20 timers spor og 2 dage før for
40 timers spor. Sporene skal anvendes i den rækkefølge, de er udlagt.
Tilbagegang
udføres ved, at blodudlæggeren lægger blod i begge retninger i forbindelse med
tilbagegangen og støder til stifinder (der bliver stående) i knækket.
Ved
overnatningsspor udlægges mindst ét reservespor pr. prøve- og sportype.
27.2 Specielt procedure for
udlægning af rapporteringsspor
Hvor sporlægningen af remdelen slutter, skal følgende
procedurer efterleves:
Når rapporteringssporet er lagt fjerner sporlæggeren
sig fra dyret ca. 30-40m med vinden. Sporlæggeren skal kunne se dyret og skal
kunne se at hunden følger sporet det sidste stykke frem til dyret. Det er
vigtigt at sporlæggeren kan se hundens opførsel fremme ved dyret og
efterfølgende kunne rapportere sine observationer til dommeren. Disse
observationer danner grundlag for dommerens vurdering af hundens præstation og
dens præmiering på rapporteringssporet.
For enden af et rapporteringssporet skal der
lægges et stykke hjortevildt. Dyret skal være sammensyet efter opbrækning og må
helst ikke være skåret op i halsen. Såfremt dyret er skåret op i halsen, skal
det også sammensyes her. Kuglehul skal stå åben. Dyret må gerne være delvis
frosset.
28. Bedømmelse af
ekvipagen
28.1 Remarbejde
Remarbejdet gradueres i 1., 2. og 3. præmie samt ingen præmiering - 0.
Ved 1., 2. og 3. præmie uddeles diplom med angivelse af præmieringsgrad.
Overfor hunde, som ikke yder en tilstrækkelig præstation, kan afprøvningen på
et hvilket som helst tidspunkt standses af dommeren.
Ved bedømmelsen skal der først og fremmest lægges vægt på hundens sporvilje
-evne og -lyst, herunder koncentration, selvstændighed og ro. Tempoet må ikke
være hurtigere, end at dommeren kan følge med uden at løbe.
Det er tilladt at lægge hunden af, således at føreren kan søge efter schweiss,
men gøres det for ofte, kan hunden trækkes en præmiegrad. Det er tilladt at
søge frem og tilbage på sporet såvel som at ringe.
Såfremt hunden på 3 timers
prøve går af sporet, griber dommeren først ind, når hunden har fjernet sig 35–
60 meter fra sporet, hvorefter hund og fører kaldes tilbage og anvises sporet.
På 20- og 40 timerspor skal hund og fører selvstændigt udrede sporet til dyret
og skal derfor, såfremt hunden går af sporet, selv finde det igen. Dommeren må
kun gøre opmærksom på, at hunden er gået af sporet (f.eks. ved ordene ”du har
tab”), og først når hunden er 35-60 meter fra sporet.
Når hunden har tab af sporet skal dommeren først gribe ind, når det er
åbenlyst, at hunden er på afledningsfært eller på anden måde er gået af sporet,
og det ikke mere kan forventes, at hunden selv søger tilbage.
Dommerindgriben må kun ske 2 gange, og hunden trækkes hver gang en præmiegrad.
Tredje gang standses afprøvningen.
Såfremt hunden retter sig selv, regnes det som en fordel ved bedømmelsen,
medens dommeren skønner over, hvorledes førerens indgriben skal bedømmes, dog
således at overdreven førerindgriben regnes som et tegn på usikkerhed hos
hunden og kan medføre, at hunden trækkes en præmiegrad.
Søger hunden på tværs af sporet efter at være gået af, eller krydser hunden
oversporet uden at tage det op eller markere det, kan hunden, hvis dette sker
flere gange, trækkes en præmiegrad.
Følger hunden sporet i dets læside over en længere strækning, skal dommeren
være opmærksom på, om hunden har kontakt med sporet. Det samme gælder, hvis
hunden skærer et knæk.
Ved bedømmelse af hunden trækkes der ikke
en præmiegrad, hvis hunden springer tilbagegangen over. Det er tilladt hunden
at finde sporet igen både ved rundering og tilbagesøgning på begge sider af
sporet, Ved udpegning af dagens bedste hund tæller det positivt, hvis hunden
har klaret tilbagegangen.
Den arrangerende klub kan vælge at udnævne prøvens bedste hund. Vælger klubben
dette, kan nedenstående procedure følges:
Kun hunde med 1. præmie kan udnævnes til prøvens bedste hund, som udelukkende
kan udpeges på baggrund af sporarbejdet. Hvis 2 hunde herved står lige tildeles
titlen yngste hund, og kun hvis de herefter stadig står lige, kan rapportering
inddrages i vurderingen. Ved lighed forstås ikke, at de begge har 1. præmie;
men at kritikken stiller dem lige.
Tilskuere kan efter dommerens og hundeførerens tilladelse følge prøven, dog
således, at bedømmelsen ikke på nogen måde påvirkes.
28.2 Rapportering
En rapportør slippes fra sidste sårleje, idet en mindre pause efter
remarbejdets afslutning dog er tilladt.
En rapportør må ikke sættes på sporets rapporteringsdel mere end i alt 3 gange.
Hunden trækkes en præmiegrad for hver ny påsætning, og afprøvningen standses
efter 3 forgæves forsøg.
Ved
rapportering skal sporlæggeren, når han har udlagt dyret bagfra (jfr. pkt.
27.2), fjerne sig 30 – 40 m og skjule
sig således, at vedkommende kan iagttage, hvad hunden foretager sig, når den er
ved dyret.
Sporlæggeren
må så vidt muligt ikke være i vind for hunden ej eller være urolig, således at
hunden mærker det. Alle iagttagelser skal meddeles dommeren.
28.2.1 Bringselrapportering
Ved bringselrapportering, skal hunden
selvstændigt nå helt frem til dyret, her tage bringslet i munden, returnere til
føreren med dette i munden. Stadigt med bringslet i munden – skal hunden
selvstændigt, målbevidst og motiveret vise vej tilbage til dyret, uden
nødvendigvis direkte at følge den udlagte schweiss.
Svinkeærinder, usikkerhed o.l. kan medføre, at hunden trækkes en eller flere
præmiegrader. Såfremt hunden inden fremvisningen taber eller slipper bringslet,
og tager det op igen påvirkes præmieringen ikke heraf. Opfordret til at tage
bringslet op igen skal hunden gøre dette straks, og den trækkes herefter en
præmiegrad, ellers afbrydes afprøvningen, og hunden kan ikke præmieres i
rapportering.
28.2.2 Frirapportering (Verweisen)
Inden hunden slippes for
frirapportering, skal føreren detaljeret redegøre for, hvorledes hunden vil
vise, om den har fundet dyret.
Når hunden ved frirapportering returnerer til føreren, skal denne straks
overfor dommeren – med udgangspunkt i hundens opførsel, jfr. ovenfor – kunne
meddele om hunden har været ved dyret eller ej. I øvrigt sker bedømmelsen i
princippet som ved bringselrapportering - beskrevet ovenfor.
28.2.3 Totverbellen
Hunden skal halse nogenlunde
vedvarende over dyret i ca. 10 minutter, hvorefter dommeren anmoder
hundeføreren om at vise frem til dyret.
28.3 Afslutning af sporet
Når
hunden har gennemført et spor og bestået, kan der blæses ”dyrets død” og
der gives et ”brud” bestående af to kviste af eg, bøg, gran eller fyr. Et til
hunden og et til føreren.
29. Kritik
Dagen
skal afsluttes med dommerkritik af de præmierede hunde og meddelelse af
præmiegrad.
Prøveleder
har ansvaret for:
30. Efter prøven
Prøveleder
er ansvarlig for, at alt er ryddet op efter prøven, herunder at alle
markeringer er fjernet.
Prøveleder
er ansvarlig for at indsende præmielister og et katalog til respektive
specialklub/DKK senest 14 dage efter prøvens afholdelse.
Bedømmelsesskema (hvide kopi) sendes til racens
specialklub.
Prøveleder fremsender
senest 14 dage efter prøvens afholdelse afsluttet regnskab til den arrangerende
forening/specialklub.
Dommerhonorar
samt afregning af prøveleder og hjælpere og udbetaling af kørselsgodtgørelse
foregår efter den arrangerende klubs retningslinier.
Bortviste hunde samt tilfælde hvor hunde har
fået frataget præmiering og tilfælde hvor fører eller andre personer er
bortvist fra prøven indberettes til DKK med kopi til specialklubbens
bestyrelse.